Skal jeg vælge skolen?
Atheneskolen er en fri grundskole for højt begavede børn.
Vi tilbyder et skoletilbud, hvor høj begavelse ikke er undtagelsen, men udgangspunktet for undervisningen og fællesskabet.
Hos os møder eleverne jævnaldrende med lignende læringsforudsætninger og oplever en undervisning, der tager udgangspunkt i deres faglige nysgerrighed, høje læringshastighed og behov for fordybelse.
Vi arbejder ud fra en forståelse af, at faglig udvikling og trivsel hænger tæt sammen. Derfor er vores mål, at eleverne både udfordres fagligt og indgår i stærke sociale fællesskaber.
På Atheneskolen møder dit barn:
- undervisning målrettet højt begavede elevers måde at lære på
- høje faglige ambitioner og mulighed for fordybelse
- lærere med viden om højt begavede børn
- klassekammerater med lignende læringsforudsætninger
- et fællesskab, hvor nysgerrighed, viden og engagement er en naturlig del af hverdagen
Vi tilbyder undervisning i klasser op til 22 elever og én lærer, og optagelse forudsætter, at barnet kan indgå positivt i undervisningen og klassens fællesskab.
Hvis du overvejer, om Atheneskolen kunne være det rette tilbud for dit barn, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.