Feriepolitik

Ferie og fravær

Undervisningen på Atheneskolen er tilrettelagt således, at det er vigtigt, at man prioriterer børnenes skolegang og tilstedeværelse på skolen. Derfor skal ferier afvikles i skolernes ferieperioder, og som udgangspunkt accepteres ferieafholdelse uden for disse ikke. Skolelederen kan i ganske særlige tilfælde tillade fravær i form af ekstraordinær frihed. Tilladelse til ekstraordinær frihed sker efter forudgående ansøgning fra forældrene, og på grundlag af en konkret og restriktiv vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som fraværet vil indebære for eleven og for klassen.
  • Ansøgning om fravær i 1-2 dage sendes til klasselæreren.
  • Ansøgning om fravær over 2 dage sendes til skoleledelsen.
Elever i 8. og 9. klasser tillades som udgangspunkt ikke ekstraordinær frihed. Ved vurderingen af, om ekstraordinær frihed skal tillades, lægges vægt på, om fraværet ud fra en konkret vurdering har negativ betydning for 1) elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder 2) elevens motivation og læringsparathed 3) elevens alsidige udvikling 4) andre elevers tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Såfremt tilladelsen gives, overdrages undervisningspligten til forældrene i denne periode, og man må således selv sørge for at holde sig orienteret om, hvad der er blevet undervist i hos klassekammeraterne eller i ugeplaner eller årsplaner. Se i øvrigt skolens retningslinjer om fravær