Vi søger nye kollegaer i vores SFO og klub

Brænder du for at skabe kreative og inspirerende aktiviteter i SFO og klub? Og har du lyst til at arbejde med børn, der stiller de skarpeste spørgsmål og udfordrer dig til at tænke kreativt? Så er Atheneskolen måske stedet for dig.

Vi søger:

En pædagog til SFO med 25-30 timer
En pædagogmedhjælper til SFO med 25-30 timer
En pædagog til klub med 25-30 timer

Fælles for de tre stillinger er, at du skal være klar på at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer med henblik på at tilrettelægge det bedst mulige fritidstilbud for børnene. Og så er det selvfølgelig vigtigt at du er relationsstærk – både i forhold til børnene og deres forældre.

Dine primære opgaver vil være:

  • At planlægge og facilitere aktiviteter og forløb med børnene i centrum
  • At skabe inspirerende rum for leg, fantasi og fordybelse
  • At understøtte børnefællesskaber og styrke børns sociale relationer
  • At indgå i et tæt samarbejde med gode kollegaer

Som skole- og klubpædagog vægtes det højt, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Besidder relevant erhvervserfaring indenfor skole/fritidsområdet
  • Er initiativrig, nysgerrig og tør tænke nyt
  • Kan skabe nærværende og trygge relationer til børn
  • Har et inkluderende og anerkendende børnesyn
  • Er kreativ, engageret, selvstændig og struktureret i dit arbejde.
  • Har lyst til at bidrage til og indgå i et forpligtende teamsamarbejde, hvor faglig sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen

Som pædagogmedhjælper vægtes det højt, at du:

  • Har lyst til at arbejde med en børnegruppe i alderen 0.-4. klassetrin
  • Er initiativrig og nysgerrig på en måde der engagerer børn i deres leg
  • Har lyst til at bidrage til gode eftermiddage med fokus på leg og læring for vores børn i tæt samarbejde med dine kolleger

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig stilling i en velfungerende SFO og skole
  • Mulighed for at sætte dit kreative præg på vores pædagogiske miljø
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på faglighed, udvikling og trivsel
  • En arbejdsplads, hvor du får medindflydelse og mulighed for at bringe dine idéer i spil

Arbejdstid:

Primært kl. 12-17.00 (16 fredag) og i uge 27 og 32 kl. 9-17.00.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om Atheneskolen eller aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder, Irene Hastrup irh@atheneskolen.dk eller på 6112 0353. Her kan du også få indsigt i, hvad det betyder at skifte fra folkeskole til privatskole, og hvad der gør arbejdet på en nicheskole unikt.

Send motiveret ansøgning og CV til irh@atheneskolen.dk. Vi afholder samtaler løbende, og ser frem til at høre fra dig. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.