Skolesekretær til Atheneskolen

Den ene af vores sekretærer er desværre langtidssygemeldt, så vi søger en, der hurtigst muligt kan træde til og løse hendes opgaver.

Trives du i en central og vigtig funktion med mange forskelligartede opgaver? Holder du af at omgås både børn og voksne? Og er du venlig, imødekommende og administrativt stærk? Så skynd dig at søge denne stilling.

Atheneskolen søger en dygtig, venlig, engageret og erfaren skolesekretær, der sammen med resten af det dygtige kontorteam og skolens økonomikonsulent kan varetage diverse administrative og kommunikative opgaver.

Hvilke arbejdsområder skal du varetage?

  • Bogføring, rapportering, afstemning af konti
  • Ansøgning om refusioner og vikartilskud
  • Administration og kommunikation vedr. prøveforløb ved optagelse på skolen
  • Elevadministration
  • Vikardækning
  • HR-relaterede opgaver ifm. ansættelser mv.
  • Kommunikation internt og eksternt
  • Journalisering og sagsstyring
  • Serviceopgaver (varebestilling, oprydningsopgaver mv.)

Hvem er du?

  • Du har en stærk administrativ baggrund som skolesekretær – gerne kommunom – eller tilsvarende
  • Du er dygtig til at skabe struktur og overblik
  • Du har gode IT-kompetencer
  • Du har overblik over og erfaring med skoleadministrative IT-systemer
  • Du skal kunne lide at være en af skolens frontfigurer
  • Du er imødekommende, serviceminded og har et godt humør
  • Du er fleksibel og robust og kan holde fokus trods mange afbrydelser
  • Du kan arbejde meget selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • Du er i høj grad i stand til selv at prioritere dine opgaver

Hvem er vi?

Atheneskolen er en privat nicheskole, der tilbyder undervisning til højtbegavede børn fra 0.-9. klasse. Vi er en skole, hvor intellektuel nysgerrighed og faglig dygtighed er i højsædet, og hvor vi understøtter eleverne i at udvikle deres fulde potentiale.

Hvad tilbyder vi?

  • En hverdag med ansvar, selvstændighed og fleksibilitet
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • En spændende og varieret stilling på fuld tid
  • Dejlige elever
  • Søde og dygtige kolleger
  • Gode fysiske rammer

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om Atheneskolen, er du meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Charlotte Lundgren på tlf. 3168 3919 eller konst. Skoleleder Birgit Villebro på tlf. 6112 0353.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes børneattest. Der indhentes også referencer forud for ansættelse.

Stillingen er p.t. tidsbegrænset og ønskes besat hurtigst muligt. Send motiveret ansøgning og CV til cdl@atheneskolen.dk. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.