Årsplan for Musik i Ugler

Overordnede mål for undervisningen

Eleverne får bredt kendskab til musikudøvelse, Musikalsk skaben og musikforståelse. Eleverne får kendskab til instrumenterne i fx et orkester, jazzorkester og rockband.

Årets emner

Vi synger sange i mange forskellige genrer, på forskellige sprog og øver flerstemmighed. Eleverne skal arbejde med musikhistorien via klassiske værker gennem historien. Eleverne skal arbejde med rytmer og rytmebokse, som bruges til notationssystem.

Arbejdsmetoder og -former

Eleverne kommer til at beskæftige sig med musik gennem musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Konkret arbejder vi bl.a. med stemmen som instrument, lydture, rytmiske figurer, sammenspil, sang, notationssystemer, sanglege, direktion, klassisk og moderne musik mm. Musikudøvelse er, når vi synger, spiller, danser og leger med musikken. Det er også her vi lærer musikfaglige begreber. Musikalsk skaben er, når vi selv finder på noget af det vi synger, danser eller spiller. Musikforståelse er, når vi lytter til andre der spiller og synger eller udtrykker musik i bevægelse. Her arbejder vi også med musikfaglige begreber og genrer.

Andet

Årsplanen er lavet med forbehold for ændringer. Venlig hilsen Laura Krarup